Key Account Manager til væksteventyr

Kan du udvikle eksisterende kunder samt vinde nye, og har du forståelse for langsigtet forretningsudvikling? Vil du være en del af en virksomhed, der på 7 år er gået fra at være en 4-mands virksomhed til nu at tælle 150 talentfulde medarbejdere, hvor vi leverer løsninger til halvdelen af landets C20-virksomheder? Så glæder vi os til at høre fra dig i jagten på vores nye Key Account Manager!
Aarhus
Fuldtid
Sales
Snarest

Nøglespiller til nøglekunder

Din absolut vigtigste opgave bliver at udvikle og udvide IT Minds’ forretning med de største virksomheder i Region Midtjylland. Du vil derfor komme til at arbejde målrettet med nøglekunder. Målsætningen er, at du skaber resultater inden for både nysalg og med eksisterende kunder, hvor der er potentiale for udvidelse og længerevarende projekter. Du skal derfor kunne begå dig på ledelsesgangene, hvor du bliver en tillidsfuld sparringspartner for folk på C-level.
 
Vi forventer, at du kommer med en stor professionalisme, vindermentalitet og høje ambitioner for dig selv og for os som virksomhed. For at kunne lykkes i jobbet, skal du formå at blive kundens foretrukne professionelle IT-samarbejdspartner, hvilket kræver, at du kan navigere inden for IT-branchens kompleksitet og samtidig forstå kundens behov og udfordringer.

Forretningsforståelse, relationer og passion 

Du har opbygget et stærkt netværk, har et par års erfaring fra en lignende stilling og er nu klar til at komme med på vores rejse mod at blive nordens førende software-hus for unge talenter, hvor der også er rig mulighed for selv at udvikle sig.

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant videregående uddannelse, hvor du har udviklet en solid forretningsforståelse.
  • 3-5 års salgserfaring som enten Business Developer, Account Manager eller Key Account Manager, og det er en fordel, hvis du har etableret et kendskab til og netværk i IT-branchen.
  • Passion for at arbejde med mennesker og forretningsudvikling.
  • En stærk entreprenørånd og vilje til at lykkes. 
  • Gode kommunikationsevner og færdigheder i at opbygge relationer, samt taler og skriver flydende dansk og engelsk.


Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for projektsalg eller salg af konsulenter. 

Et vinderteam baseret på samarbejde og fleksibilitet

Du bliver en del af et stærkt, ambitiøst og sammentømret salgsteam på 11 personer fordelt på vores kontorer i Aarhus og København, hvor du vil være tilknyttet Aarhus. Vi er overbeviste om, at sparring er vejen til succes - både internt i teamet og med vores dygtige udvikler-kolleger, der skal levere løsningerne. Når du træder ind på vores kontor bliver du mødt med en uformel og god stemning, hvad enten det er foran computeren, eller når der dystes rundt om bordfodboldbordet, bordtennisbordet eller i hyggekrogen foran vores playstation. Vi tror på frihed under ansvar, hvor du får fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dine arbejdsprocesser. Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer og erfaring; er du god, er den god!

IT Minds er

Et softwarehus, der samler unge IT-talenter ét sted. Vi er lige omkring 150 unge studerende og nyuddannede i et miljø præget af en høj grad af fleksibilitet og tillid. Vi har fokus på høj faglighed, de nyeste teknologier og kvalitetsprodukter. Vigtigheden af at levere et stærkt produkt, som kunden vil værdsætte, står højt på vores dagsorden, hvorfor vi arbejder både agilt og gennemsigtigt. Tilgangen til arbejdet er derfor simpel - vores softwareløsninger optimerer forretningsprocesser og minimerer omkostninger.

Fremtidens softwareløsninger udviklet af nutidens unge talenter! Young Minds - Excellent Solutions

Bliv en del af vores team

Søg via dette link - husk at vedhæfte motiveret ansøgning og CV. Ansøgningsfrist er torsdag d. 19. oktober 2017. Vi afholder samtaler løbende, men besætter gerne stillingen snarest og modtager derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Sales Director, Daniel Haider, på telefon + 45 22 14 05 77 
 
Vi glæder os til at høre fra dig!