Project Manager til ungt og spirende software konsulenthus

Har du et par års erfaring med projektledelse af softwareløsninger, og har du haft succes med at køre projekterne sikkert i mål via agile processer som f.eks. SCRUM? Og er du desuden en dygtig kommunikatør, som evner at bygge bro mellem leverancen hos kunde og det interne team af udviklere? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Aarhus
Fuldtid
Project Management, IT, Software
Snarest

Masser af ansvar og højt til loftet

Som Project Manager får du ansvaret for at bidrage til udviklingen og projektledelse af IT Minds’ in-house projekter. Du vil have din daglige arbejdsgang på vores kontor i Aarhus, hvor du får ansvaret for, at kommunikationen og forventningerne mellem vores kunder, salg og udviklere er afstemt og i tråd IT Minds' principper. Da vi er et konsulenthus i udvikling, skal du desuden have lyst til at deltage i salgsprocessen og tage med på kundemøder. Du vil derfor være med fra projektets start, hvor du har det overordnede ansvar for behovsafdækning, implementering, dokumentation samt test og overlevering af projektet til kunden.

For at lykkes i jobbet, er det vigtigt at være systematisk og struktureret i alle processens elementer. Herudover forventes det, at du proaktivt håndterer eventuelle problemer eller udfordringer i et projekt, og at du kan opbygge en stærk relation med vores kunder således, at vi leverer de bedste og mest effektive løsninger. Udover dialogen med vores kunder, vil du ligeledes ofte være udviklernes go-to person, og derfor skal du kunne formidle projektets tekniske indhold samt være med til at motivere og lede udviklerne på dine projekter.

Softwareløsninger, relationer og kommunikation

Fagligt forventer vi, at du:

  • Har en bachelor eller kandidat inden for IT, f.eks. ITKO fra AU eller IT-ledelse fra AAU.
  • Har nogle års erfaring med Projektledelse af softwareløsninger, og har haft succes med at køre disse sikkert i mål.
  • Har erfaring med agile projektstyringsmetoder som SCRUM.
  • Har forståelse for kode og softwareudvikling.
  • Er god til at danne stærke relationer.
  • Er en dygtig kommunikatør, som evner at bygge bro mellem leverancen til kunden og opgaven, som vores udviklere løser.
  • Har lyst til at deltage i salgsprocessen og tage med på kundemøder.
  • Kan eksekvere og styre processen sikkert og helt i mål.
  • Du skriver og taler flydende dansk og engelsk.​


Som person forventer vi, at du:

  • Er serviceminded; både overfor kunden og dine samarbejdspartnere internt.
  • Evner at sætte dig godt ind i IT Minds’ forretnings- og projektmodel.
  • Kan udfordre kunden på en konstruktiv måde og ikke er bange for konflikter.
  • Kan skabe tætte relationer til vores udviklere og kender deres kompetencer.
  • Har god ro i maven og stoler på dine evner som Projektleder.
  • Er løsningsorienteret.
  • Er fleksibel.


Et team med faglighed og socialt sammenhold

Hos IT Minds får du et spændende job, hvor du får masser af ansvar fra starten og mulighed for at påvirke processerne. Du bliver en del af et ungt og nytænkende miljø, hvor fagligheden og ambitionerne er høje. Omgangstonen er afslappet og uformel, og strukturen er flad. Samtidig bliver du også en del af en virksomhed, hvor vi elsker at holde faglige og sociale arrangementer. For nylig har vi f.eks. deltaget i DHL og holdt en fredagsbar, hvor temaet var ginsmagning og bingo. 

IT Minds er

Et softwarehus, der samler unge IT talenter ét sted. Vi er lige omkring 160 unge studerende og nyuddannede, i et miljø præget af en høj grad af fleksibilitet og tillid. Vi har fokus på høj faglighed, de nyeste teknologier og kvalitetsprodukter. Vigtigheden af at levere et stærkt produkt, som kunden vil værdsætte, står højt på vores dagsorden, hvorfor vi arbejder både agilt og gennemsigtigt. Tilgangen til arbejdet er derfor simpel - vores softwareløsninger optimerer forretningsprocesser og minimerer omkostninger.

Fremtidens softwareløsninger udviklet af nutidens unge talenter! Young Minds - Excellent Solutions.

Er du vores nye Project Manager?

Søg stillingen via dette link. Husk at vedhæfte en motiveret ansøgning, cv og karakterer.

Ansøgningsfristen er d. 20. oktober 2017. Samtaler afholdes dog løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

For nærmere information kan du kontakte Jannie Nygaard, HR Consultant, på tlf. +45 71 70 78 68.

Vi glæder os til at høre fra dig!