Key Account Manager med ledelsesambitioner til væksteventyr

Kan du udvikle eksisterende kunder og vinde nye, og har du forståelse for langsigtet forretningsudvikling? Vil du være en del af en virksomhed, der på 7 år er gået fra at være en 4-mands virksomhed til nu at tælle 150 talentfulde medarbejdere, hvor vi leverer løsninger til halvdelen af landets C20-virksomheder? Så har vi jobbet til dig!
København
Fuldtid
Sales
Snarest

Nøglespiller til forretningsudvikling og udvidelse af salgsorganisation

Din absolut vigtigste opgave bliver at udvikle og udvide IT Minds’ forretning. Du vil komme til at arbejde målrettet mod større kunder. Målsætningen er, at du arbejder med både nysalg og med eksisterende kunder, hvor der er potentiale for udvidelse og længerevarende projekter. Du skal derfor kunne begå dig på ledelsesgangene og skabe tillid og sparre med folk på C-level.

Vi forventer, at du kommer med en stor professionalisme, vindermentalitet og høje ambitioner for dig selv og for os som virksomhed. Dit mål er at blive kundens foretrukne professionelle IT-samarbejdspartner, og det er derfor vigtigt, at du kan navigere inden for IT-branchens kompleksitet og samtidig forstå kundens behov og udfordringer.

Grundet vækst i salgsorganisationen søger vi en person med ledelsesambitioner, som ser sig i stand til - og som aspirerer mod - at kunne drive sit eget team inden for en overskuelig fremtid.

Forretningsforståelse, relationer og passion

Du har opbygget et stærkt netværk, har et par års erfaring fra en lignende stilling og er nu klar til at komme med på vores rejse mod at blive nordens førende IT-hus for unge talenter, hvor der også er rig mulighed for selv at udvikle sig.

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant videregående uddannelse hvor du har udviklet en solid forretningsforståelse
  • 3-5 års erhvervserfaring som enten Business Developer, Account Manager eller Key Account Manager, og det er en fordel, hvis du har etableret et kendskab til og netværk i IT-branchen
  • Passion for at arbejde med mennesker og forretningsudvikling
  • En stærk entreprenørånd og vilje til at lykkes
  • Gode kommunikationsevner og færdigheder i at opbygge relationer
  • Ledelsesambitioner


Et vinderteam baseret på samarbejde og fleksibilitet

Du bliver en del af et stærkt, ambitiøst og sammentømret salgsteam på 12 personer fordelt på vores kontorer i Aarhus og København, hvor du vil være tilknyttet København. Vi er overbeviste om, at sparring er vejen til succes - både internt i teamet og med vores dygtige udviklerkolleger, der skal levere løsningerne. Vores kontorer er desuden fyldt op med bordfodbold, playstation, hyggekroge, og du vil opleve et tæt sammenhold og en høj faglighed, når du træder ind ad døren. Vi tror på frihed under ansvar, hvor du får fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dine arbejdsprocesser. Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer og erfaring; er du god, er den god!

IT Minds er

Et softwarehus, der samler unge IT-talenter ét sted. Vi er lige omkring 150 unge studerende og nyuddannede i et miljø præget af en høj grad af fleksibilitet og tillid. Vi har fokus på høj faglighed, de nyeste teknologier og kvalitetsprodukter. Vigtigheden af at levere et stærkt produkt, som kunden vil værdsætte, står højt på vores dagsorden, hvorfor vi arbejder både agilt og gennemsigtigt. Tilgangen til arbejdet er derfor simpel - vores softwareløsninger optimerer forretningsprocesser og minimerer omkostninger.

Fremtidens softwareløsninger udviklet af nutidens unge talenter! Young Minds - Excellent Solutions

Bliv en del af vores team

Send din motiverede ansøgning med cv og karakterer via dette link.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Sales Director Daniel Haider på telefon + 45 22 14 05 77. 
Vi afholder samtaler løbende, men besætter gerne stillingen snarest og modtager derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!