Poly-control havde et ønske om at gøre det muligt for vores kundegruppe at betjene Poly-controls Home-Automation enheder (herunder lås og tastatur), i hjemmet gennem web, iPhone og Android. IT Minds har på bedste vis udarbejdet og designet optimale og brugervenlige applikationer til de enkelte platforme. Derudover udviklede IT Minds en serverapplikation således, at det er muligt for Poly-control at tilbyde løsninger til automatiske forespørgsler til brug i for eksempel sommerhusudlejningsbureauer, feriefonde m.v., hvor man ønsker at betjene mange enheder samtidig og automatisk. I Poly-control er vi meget tilfredse med det færdige resultat, og vi vil med glæde arbejde sammen med IT Minds igen.

Henning Overgaard, Adm. Direktør




 

Poly-control, en dansk virksomhed som udarbejder og installerer 100 % trådløse løsninger til home control, tilbyder nu en mobilapplikation samt webapplikation til betjening af enheder i hjemmet.

Den 'Intelligente Bygning'

Poly-control består af erfarne iværksættere, der siden 2003 har arbejdet med den ’Intelligente Bygning’. Poly-control udarbejder og installerer 100% trådløst baserede løsninger til eksempelvis tyverisikring, brand og røg alarmering, varmestyring, lysstyring, dørlåse med mere. Poly-control har deltaget i alle typer projekter, hvor løsningerne er installeret som en integreret del af et total løsningskoncept.

For at optimere Poly-controls kvalitets- og serviceniveau ønskede Poly-control at skabe muligheden for, at deres kunder kunne kontrollere og styre deres trådløse løsninger i hjemmet, og uden for hjemmet gennem web, Android og iPhone.

Udfordringer

Poly-control ønskede tre interfaces: web, Android og iOS til betjening af virksomhedens udviklede hardwareplatform, hvorfra kunderne trådløst ville kunne betjene forskellige enheder i hjemmet via en central controller. Denne controller er koblet på internettet, hvorfor det ville være muligt at betjene den udefra. Eftersom målgruppen til de tre interfaces er en bredere skare med divergerende kompetencer inden for elektronik, var det altafgørende, at løsningen var kompatibel med en overbevisende og lettilgængelig brugergrænseflade. Teknikken ville således være relativt kompleks, hvorimod anvendeligheden skulle være simpel.

Foruden design og udvikling af de tre interfaces ønskede Poly-control en større brugerdatabase, et kontrolpanel samt en serverapplikation, som kunne håndtere større mængder af forespørgsler, som havde til hensigt at køre automatisk – eksempelvis i forbindelse med feriehusudlejninger.

Èn leverandør

Den endelige løsning blev udviklingen af applikationen iPoly, som kan styres gennem web, Android og iOS. Den samlede løsning krævede en bred vifte af kompetencer indenfor bl.a. Java, PHP, MySQL, jQuery, Ajax, JavaScript samt objective C, hvorfor IT Minds’ medarbejdersammensætning i høj grad var en styrke, da Poly-control kun behøvede at arbejde med én leverandør.

iPoly er udformet sådan, at den på en simpel, intuitiv og brugervenlig måde gør det muligt for Poly-controls kunder at betjene enheder i hjemmet via deres computer eller telefon, mens de er på arbejde, på vej hjem fra ferie eller i det lokale fitnesscenter. En yderst servicegivende løsning til glæde for Poly-control såvel som deres kunder.

Løsningen omfattede desuden udformningen af en brugerdatabase og en dertilhørende serverapplikation til automatisk håndtering af forespørgsler for kunder med sådanne specifikke behov. En funktion til hjælp og glæde for Poly-controls erhvervskunder.

Applikationen iPoly findes i App Store og på Android markedet.

Teknologi
.NET, C#, Android, iOS
Kontaktperson
Jonas Vognsen (jonas@it-minds.dk)
Case type
Mobility