I forbindelse med udviklingen af et nyt og større lagerstyringssystem til Blue Water Shipping A/S har IT Minds’ konsulent på bedste vis fungeret som en ekstra ressource til Blue Water Shipping IT’s eget udviklingsteam. IT Minds’ medarbejdere er seriøse, kompetente og hårdtarbejdende. IT Minds har til fulde indfriet vore forventninger, og vi har valgt at fortsætte samarbejdet.




 

Blue Water Shipping ønskede et lagerstyringssystem til håndtering af deres store mængde opgaver. Blue Water Shippings eget udviklingsteam havde hertil brug for en konsulent med baggrund som IKT-ingeniør, der kunne bruges som sparringspartner til design, arkitektur og programmering.

Skalering

Blue Water Shipping er et shipping firma med hovedsæde i Esbjerg, som lever af at fragte gods. For at styre lagerbeholdning samt håndtering af kundernes varer og ordrer har Blue Water Shipping gennem årene fået opbygget et stort IT-system. Dette system er præget af, at det ikke fra starten var tænkt til at håndtere den mængde opgaver, som Blue Water Shipping har brug for i dag. Systemet er efterhånden blevet svært for udviklerne at vedligeholde og udvide, uden at noget går i stykker. Dette problem løber de fleste IT-systemer ind på et tidspunkt. Blue Water Shipping har derfor valgt at udvikle et nyt og større system helt fra bunden startende med deres lagerstyring.

Videreudvikling af .NET platform

Blue Water Shipping havde ikke brug for en fastansat mand til deres udviklingsteam. De havde brug for en ressource med baggrund som IKT-ingeniør, som kunne bidrage til design, arkitektur og uvikling af systemet på .NET platformen.

Løsningen gav Blue Water Shipping en høj grad af fleksibilitet i udviklingsprocessen samtidig med et højt kompetenceniveau.        

Konsulent på fuldtid

Løsningen blev udformet således, at IT Minds stillede en konsulent med baggrund som IKT-ingeniør til rådighed for Blue Waters Shippings udviklingsteam på fuldtid i en periode. Primært blev arbejdet udført fra IT Minds' kontor i Aarhus, og herudover mødtes udviklingsteamet i Esbjerg et par gange om måneden efter behov.

Den samlede løsning krævede en bred vifte af kompetencer og viden indenfor bl.a. C#, JavaScript, .NET, Entity Framework, ASP .NET MVC3 Razor, Windows Communication Foundation og DOJO.

IT Minds’ konsulent arbejder nu på deltid, men forsat med opgaver for Blue Water Shipping. På tegnebrættet er nu et konsolideringsmodul, hvor funktionaliteten er at tage indkommende ordrer og sortere dem, så flere ordrer til nærliggende adresser og lande kan komme på samme palle. Herved kan der spares på fragten.

Alt i alt har det været et optimalt samarbejde, der gav Blue Water Shipping den fornødne fleksibilitet og assistance til at opnå den ønskede løsning.

Teknologi
C#, JavaScript, .NET, Entity Framework, ASP.NET MVC3 Razor
Kontaktperson
Jonas Vognsen (jonas@it-minds.dk)
Case type
Sourcing