Vi havde brug for en måde, hvorpå vores medarbejdere inden for markedsføring i de forskellige lande kunne dele filer med hinanden. IT Minds leverede en fleksibel platform, hvor de kunne lægge filer op og ligeledes finde det grafiske materiale, som skulle leveres til kunder eller samarbejdspartnere.

Hanne Høgh Pedersen, Reklamekoordinator, Per Aarsleff




Per Aarsleff ønskede en løsning, som gjorde det muligt for virksomhedens marketingmedarbejdere i forskellige lande at dele og uploade større grafiske filer og informationer.

Baggrunden

Per Aarsleff er en international konstruktionsvirksomhed med hovedsæde i Danmark. Per Aarsleff udfører konstruktionsarbejde i forskellige afskygninger, herunder infrastruktur, rørledninger, offshore fundamenter og jernbanearbejde med mere. Virksomheden beskæftiger omkring 3.500 medarbejdere allokeret i 25 datterselskaber, primært med base i Norden. I forbindelse med deres internationale virke beskæftiger Per Aarsleff marketingmedarbejdere i flere lande. Samarbejdet mellem disse medarbejdere krævede derfor en løsning, hvor større grafiske filer og informationer kunne deles og administreres.

Udfordringer

Per Aarslev havde behov for en løsning, hvor medarbejderne i de forskellige lande kunne dele og administrere grafisk materiale og informationer.

Det skulle desuden være muligt at inddele filer og informationer i kategorier, så medarbejderne nemt og hurtigt kunne søge på forskellige kriterier og finde det ønskede materiale.

Løsningen

IT Minds udviklede en webapplikation i PHP med tilhørende MySQL database til lagring af filer og informationer.

Marketingmedarbejderne hos Per Aarsleff har nu mulighed for, igennem applikationen, at uploade og dele større filer op til 100mb på tværs af landegrænser. Administratorerne kan igennem MySQL databasen nemt håndtere de forskellige brugere og adgange. Brugerne af applikationen kan desuden nemt og overskueligt finde en ønsket fil eller information ved hjælp af forskellige søgekriterier, såsom filnavne, nøgleord, brugernavne og andet.

Løsningen har resulteret i, at marketingmedarbejderne hos Per Aarsleff nu kan uploade og dele grafisk materiale nemt og effektivt, hvilket giver fleksibilitet for medarbejderne og et ensrettet grafisk og informativt udtryk overfor nuværende og potentielle kunder.

Teknologi
PHP, MYSQL
Kontaktperson
Jonas Vognsen (jonas@it-minds.dk)
Case type
Forretningsapplikation