Trine Lemming

En kæmpe fordel ved min praktikplads hos IT Minds har været, at jeg efter endt praktikperiode er forsat som studiemedhjælper, hvor jeg primært varetager research opgaver, hvilket er relevant for min videre uddannelse i Marketing og International Handel.




Aarhus
Marketing & Research
Marketing Management

 

Jeg startede ved IT Minds som praktikant i foråret 2013 som et led i min uddannelse som Markedsføringsøkonom. Som praktikant hos IT Minds fik jeg hurtig utrolig meget ansvar, da det næsten kun er unge studerende, der arbejder i virksomheden. De opgaver jeg primært varetog var sales back-up, tekstproduktion, HR i form af interne events og rigtig mange research opgaver. Det har været utrolig lærerigt at være praktikant, ikke kun grundet de opgaver jeg har haft ansvaret for, men også fordi der er så mange forskellige studieretninger, der enten er deltids eller ansat som praktikanter, som man har kunnet spare med og lære fra. Hvis man for eksempel hører om andre opgaver, der bliver arbejdet på i virksomheden, er det altid en mulighed, hvis man har en interesse i det, at komme med på opgaven sideløbende med ens andre opgaver. Det synes jeg har været mega godt ved at arbejde ved IT Minds, da man altid har muligheden for at udvikle sig.

Derudover er det et utrolig fedt sted at være ansat, da de går meget op i medarbejderpleje, og at vi skal have det sjovt med hinanden, hvilket har resulteret i nogle virkelig sjove fester - ikke mindst et brag af en julefrokost.

En kæmpe fordel ved min praktikplads hos IT Minds har også været, at jeg efter endt praktikperiode er forsat som studiemedhjælper, hvor jeg primært varetager research opgaver, hvilket er relevant for min videre uddannelse i Marketing og International Handel.

Endvidere er der også utrolig meget frihed under ansvar forbundet med at arbejde hos IT Minds, hvad enten det er som praktikant eller studiemedhjælper, hvilket har gjort det nemt at passe sit arbejde samtidig med skole, og hvad man ellers har at se til i fritiden. 

/ Trine Lemming, Marketing and Research hos IT Minds