Kenneth Andersen

Som konsulent hos IT Minds er der rig mulighed for at udvikle sine kompetencer og man får ansvar lige fra starten. Hvis man er i tvivl om noget, eller bare vil udveksle idéer, kan man nemt spørge andre ‘Mindsters’ til råds. Derudover synes jeg, at det er virkelig fedt, at der også er plads til et spil PlayStation, bordtennis eller noget helt tredje i løbet af dagen.




København
Software Developer
Civilingeniør - Informationsteknologi, DTU

 

Min ansættelse hos IT Minds var - på daværende tidspunkt - lidt atypisk, da jeg var igang med mit kandidatspeciale og dermed næsten var færdig med mit studie. Det hele startede en dag på DTU hvor IT Minds delte is ud, og som alle andre fornuftige studerende, kom jeg forbi og fik noget is samt en snak om mulige jobs. På daværende tidspunkt søgte de kun .NET udviklere. Jeg var (og er stadig) primært en Java programmør, men jeg søgte alligevel og gjorde opmærksom på dette. Der gik ikke lang tid før jeg pludselig havde et deltidsjob, hvor jeg sammen med en anden udvikler blev sendt ud til en kunde for at implementere et nyt system.

Efterfølgende har jeg været ude hos flere forskellige kunder, hvor det har været nødvendigt at udfordre mig selv, både teknisk og socialt. Det har både været i form af at lære nye frameworks og teknologier, samt planlægning og kommunikation med kunden. Sidstnævnte har vist sig at være meget vigtigere end jeg først antog, og det har været rigtigt fedt at få muligheden for disse ting som studerende/nyuddannet. Der er meget fleksibilitet, forstået på den måde, at man selv planlægger sin arbejdstid hos kunden. Dette var specielt en god ting, da jeg skrev speciale, så jeg kunne planlægge arbejdet omkring dette.

Selvom jeg har været ude hos kunder i al den tid jeg har arbejdet hos IT Minds, er der flere sociale og faglige arrangementer i løbet af året, som gør at man føler sig som en del af kontoret. I den mere seriøse ende kan nævnes foredrag, hackatons, konferencer og lignende events, og af sociale events har jeg været med på alt fra bowling og Grøn Koncert til rapelling og andre teambuilding-ture. Vi også fået startet et bryggerlaug op ved navn IT Pints, som man forhåbentlig vil støde på i diverse ølbarer rundt omkring København.

// Kenneth Balsiger Andersen
Software Developer