Jesper Madsen

Hos IT Minds er der tillid til, at man kan løfte den opgave, man er blevet hyret til, og at ansvaret er derefter. Man kører ikke ‘i sidevogn’ som ‘ham den unge’, men bliver stillet forrest fra start af.




Aarhus
Software Developer
IT-produktudvikling, Aarhus Universitet

 

Jeg har været ansat hos IT Minds i tre år pr. april 2017, og det har givet mig en fantastisk platform til at udforske mine karrieremuligheder og mit ‘professionelle jeg’. IT Minds er en utrolig fleksibel virksomhed at være i, og det giver en stor værdi som ansat - især i starten af sin karriere. Fleksibiliteten betyder to ting for mig.

For det første har jeg under min ansættelse, lidt atypisk, haft to forholdsvis forskellige stillinger. Jeg startede som projektleder under studiet, og arbejdede i den funktion i de første to år hos IT-Minds. Jeg har dog indenfor det sidste års tid skiftet til at være softwareudvikler, da jeg med tiden fandt ud af, at det var det jeg hellere ville. IT Minds var åben og modtagelig for mit ønske fra start, og det er jeg meget taknemmelig for. Denne form for fleksibilitet ved en arbejdsgiver er meget værdifuld i min mening, og især i starten af sin karriere - man kan i lang udstrækning få lov til at arbejde med det man vil, og inden for en bred vifte af områder, da kundeportfoliet er meget varieret i både teknologier og forretningsområder.

For det andet er arbejdstiderne utroligt fleksible. Afhængig af kunde og projekt kan man selv planlægge og administrere sine arbejdstider. Dette har sine åbenlyse fordele under studie, men også efter endt studie.  Det tillader eksempelvis, at jeg også kan drive egen virksomhed sideløbende med mit arbejde hos IT Minds, hvilket er en fleksibilitet, man sjældent finder hos andre arbejdsgivere.

Udover fleksibilitet medfører en stilling hos IT Minds også rig mulighed for faglig udvikling. Dette kan både være i kraft af arbejde med andre dygtige kolleger på et in-house projekt, et kursusforløb som “Talent Katapulten”, konferencer, eller ved at blive outsourcet til virksomheder med andre rigtigt dygtige, erfarne udviklere. Man kan således få mulighed for at drage sig erfaringer både indefra og udfra, og man kan mærke, at man rykker sig fagligt på daglig basis. Jeg tror på, at en konsulentrolle som denne er en yderst værdifuld måde at starte sin karriere på, da man både får opbygget et bredt netværk, samt at man får oplevet mange forskellige virksomheder, processer og produkter indefra. Disse erfaringer gør en betydeligt bedre klædt på til at vælge den efterfølgende arbejdsgiver, idét man så bedre ved hvilket arbejdsmiljø og hvilken virksomhedstype man trives bedst i.

Afslutningsvis synes jeg at det er super fedt, at der hos IT Minds er tillid til, at man kan løfte den opgave, man er blevet hyret til, og at ansvaret er derefter. Man kører ikke ‘i sidevogn’ som ‘ham den unge’, men bliver stillet forrest fra start af. Vi bliver som udsendte fra IT Minds oftest mødt med respekt og anerkendelse ude hos kunderne trods vores unge alder - og hvis ikke, så er det blot en oplagt mulighed for at overraske positivt.

 

/ Jesper Madsen, Software Developer hos IT Minds