Daniel Velando

Før praktikforløbet følte jeg ikke, at jeg havde nok viden eller havde programmeret længe nok, til at kunne kaste mig ud i erhvervslivet som softwareudvikler. Praktikforløbet gav mig mulighed for at prøve kræfter med dette, og efter godt et halvt år som fuldtidsudvikler havde jeg rykket mig mere end nogensinde.




København
Software Developer
IT Ingeniør, Danmarks Tekniske Universitet

 

Jeg var i praktik hos IT Minds fra september 2014 til februar 2015, hvor jeg arbejdede som softwareudvikler. Det var nyt for mig, at skulle arbejde med softwareudvikling ude i den virkelige verden, og jeg havde set meget frem til det. Under mit praktikforløb arbejdede jeg specielt med mobiludvikling og forløbet før selve udviklingen, hvor jeg var med til at estimere forskellige projekter.

Før praktikforløbet følte jeg ikke, at jeg havde nok viden eller havde programmeret længe nok, til at kunne kaste mig ud i erhvervslivet som softwareudvikler. Praktikforløbet gav mig mulighed for at prøve kræfter med dette, og efter godt et halvt år som fuldtidsudvikler havde jeg rykket mig mere end nogensinde. Jeg fik prøvet kræfter med nye teknologier, deadlines og planlægning og havde yderligere en masse ansvar. Det var alt sammen noget, jeg havde kendskab til fra studiet, men det gav bare så meget mere, at anvende det i praksis og vide, at andre skulle bruge det stykke arbejde, jeg udførte.

Praktikforløbet gav mig mere selvsikkerhed, tiltro til mine kompetencer og lysten til at fortsat at arbejde som fuldtidsudvikler. Jeg blev tilbudt studiejob under mit bachelorforløb, og efter jeg havde afsluttet denne, ansøgte jeg om en fuldtidsstilling.

Jeg har nu arbejdet som fuldtidsudvikler hos IT Minds siden august 2015, og har det meste af tiden siddet som ekstern konsulent. Her har jeg primært arbejdet med mobil- og webudvikling.

Hos IT Minds får man mulighed for at sidde med forskellige teknologier og dermed udvide sine faglige områder og finde ud af, hvad man virkelig brænder for. At sidde ude som ekstern konsulent, giver et fantastisk netværk i forhold til ens fremtid, samt muligheden for at arbejde sammen med en masse forskellige personligheder og lære at tilpasse sig forskellige arbejdsmiljøer.

/ Daniel Velando, Software Developer hos IT Minds