Bo Thomsen

Jeg fik mulighed for at prøve mine evner af og få erfaringer, som studiet på ingen måde kan give mig. Efter at have været hos IT Minds i et år har specielt mine evner til at bruge min viden i praksis og arbejde med kunder flyttet sig markant. Det sociale miljø i virksomheden er også et fantastisk boost.




København
Software Developer
Datalogistuderende ved Københavns Universitet

 

Jeg startede som 12-årig med at programmere sammen med en god ven, så da jeg startede på Datalogi, havde jeg allerede en del viden inden for mit feltet - men det var stadigvæk svært at måle og veje sig selv ift. erhvervslivet. Det ændrede sig, da IT Minds gav mig muligheden for en deltidsansættelse efter 2 måneder på mit studie.

Jeg fik mulighed for at prøve mine evner af og få erfaringer, som studiet på ingen måde kan give mig. Efter at have været hos IT Minds i et år har specielt mine evner til at bruge min viden i praksis og arbejde med kunder flyttet sig markant. Det sociale miljø i virksomheden er også et fantastisk boost.

Selvom jeg havde næsten syv års erfaring med udvikling, da jeg startede på Datalogi som 19-årig i efteråret 2015, havde jeg aldrig haft et job, der kunne give mig professionel erfaring med faget. En ting er at skrive god kode og lave fede produkter, men en anden ting er at gøre det i et team og med en projektleder, som du skal koordinere med. 

En endnu større udfordring for mig var at have en kunde, der kom med nogle krav, forslag og udfordringer ift. det, der skulle laves. Det har vist mig, at en stor del af det at være en god Software Developer handler om kundekontakt og at kunne forudsige kundens næste skridt.

Da jeg startede hos IT Minds, sad jeg en måned på et in-house projekt sammen med en anden udvikler, hvor vi havde en projektleder på. Men ellers har jeg, det meste af det år jeg har været ansat, siddet ude hos en kunde og lavet forskellige projekter. Her har jeg siddet alene på opgaven det meste af tiden, hvor jeg har håndteret udviklingen, kunden og kontakten med mange eksterne leverandører.

For at kunne klare det, har det været en stor hjælp at kunne udnytte de mange interne ressourcer i IT Minds. Her har jeg altid sælgerne, jeg kan tage kontakt til og få råd omkring kundekontakt, projektledere jeg kan sparre med omkring ting relateret til projektstyring og ikke mindst de mange mange andre udviklere i firmaet.

Hvis man sidder med et problem på kontoret, er det en stor fordel at kunne spørge en masse gode kolleger om hjælp og høre omkring deres projekter- og teknologier for på den måde at lære en masse nyt. Mine opgaver gennem IT Minds giver mig også indsigt i en masse teknologier, jeg ikke selv var kommet til at arbejde med og føre i produktion, hvis jeg ikke havde denne mulighed.

Der er heller ikke noget federe end at se et projekt, som man måske har arbejdet på i flere måneder gå i produktion og blive brugt af mange mennesker, og dermed få muligheden for at give en masse mennesker en god oplevelse. Måske endda gøre deres hverdag nemmere.

Det er en unik mulighed at få for en ung studerende i min alder.

/Bo Thomsen, Software Developer